Randers’ højeste boligbyggeri, Thors Tårn, er 19 etager højt og indflytningsklart i sommeren 2021. Til den tid er der gået to år og et hav af arbejdstimer, da det er dét, det kræver at opføre et boligbyggeri af den kaliber. Boligbyggeriet kommer til at huse både ejerlejligheder og almene boliger.
Da Sky-Work startede for 5 år siden, løste vi meget små opgaver. I dag løser Sky-Work større og større opgaver, og heriblandt er arbejdet på Thors Tårn et godt eksempel. Her har vi stået for alle elementfuger og altanmontage samt en del små tillægsopgaver såsom udskiftning af vinduer, slutrengøring, vinduespudsning mm. Desuden er opgaven løst i nær koordinering med leverandøren af betonelementer for at begrænse udgiften til den store tårnkran, der blev brugt til at løfte betonelementerne på plads. Ligeledes har vi arbejdet tæt sammen med Hi-con, som har stået for levering af altaner samt KPC, som er hovedentreprenør.
På opgaven her fik vi endnu et besøg af arbejdstilsynet – igen uden anmærkninger. Alene i 2021 har vi haft besøg af arbejdstilsynet 8 gange, og kun én gang har vi fået en mindre anmærkning, der kunne løses på stedet.
I Sky-Work er vores vision at gøre arbejde i højden mere sikkert, ligesom vi sikrer at kvaliteten af vores arbejde lever op til kundens forventninger. Vi tilbyder rådgivning omkring sikker og miljøvenlig adgang til, hvordan man skal vedligeholde og drifte sin bygning, så man slipper for unødigt renoveringsarbejde i fremtiden. Her trækker vi om nødvendig erfaring fra vores udenlandske selskab, så vi sikrer, at kunden får det bedste produkt.
Spar penge og tid ved at benytte Sky-Work.