Eftermontering af udluftningsriste

Efter-
montering af udluft-
ningsriste

Frisk luft i det nye byggeri

Det sker fra tid til anden, at der går fejl i kommunikationen, når man har gang i store byggeprojekter. Det var tilfældet, da vi blev kaldt til Nordjylland på en opgave, hvor der skulle have været monteret udluftningsriste på nybyggeri, men stilladset allerede var blevet pillet ned forinden.

Det kunne have kostet bygherren enormt dyrt, hvis der skulle genrejses et stillads for at klare den efterladte opgave, men med rope access, skulle der hverken bruges tid eller penge på stilladsopsætning og -nedpilning, og arbejdet kunne igangsættes med det samme.

Opgaven drejede sig om to lange drop på bygningen, hvor vi skulle montere udluftningsriste hele vejen ned. Det første, vi gjorde, var at montere reb på toppen af bygningen, hvorefter vi begav os ned ad siden på bygningen og sørgede for at alle riste blev monteret snorlige ned langs facaden, samtidig med, at de selvfølgelig ramte den bagvedliggende udluftning.

Et tilfældigt, men glædeligt, valg

Opgaven gik gnidningsfrit, og vi fik etableret to flotte rækker udluftning til kundens store tilfredshed. En kunde, der nu kunne ånde lettet op efter at have sparet en masse møje, besvær og ikke mindst penge på, hvad der kunne have været en meget omsiggribende opgave.
For os er det skønt at kunne hjælpe en kunde med opgaver som denne, for det fanger jo essensen af, hvad erhvervsklatring kan: spare penge og tid samtidigt med, at vi sikrer den høje kvalitet.
I dette tilfælde var kunden faldet tilfældigt over erhvervsklatring og havde tænkt, at det var et forsøg værd. Det er ofte den måde, vi får nye kunder på, og det er vi rigtig glade for – og vi er mindst lige så glade, når de alle ringer igen med nye og spændende udfordringer og problemstillinger, som vi hellere end gerne lægger os i selen for at løse.