Kunstophængning i Horsens

Kunst-
ophængning i Horsens

Vi blev kontaktet af en tidligere samarbejdspartner, som havde en opgave, nogle nok ville tænke lyder voldsomt at tilkalde en erhvervsklatrer for at løse, men vi synes virkelig, at det var en sjov opgave. Kunden skulle have fem billeder hængt op på en lodret linje i en 12 meter høj trappeopgang.

Det her var faktisk en rigtig god mulighed for os at bruge vores erhvervsklatring, for det var ikke så ligetil, hvis man skulle sætte stillads eller lift ind i trappeopgangen, fordi adgangen simpelthen ikke egner sig til disse traditionelle metoder.

I stedet smuttede vi en tur på taget for at finde os et passende ankerpunkt, som vi kunne sikre os i. Derfra kunne vi få adgang til væggen gennem et tagvindue. For at være sikre på at ingen uvedkommende skulle blive udsat for unødig risiko, afspærrede vi herefter området og udarbejde dagens sikkerhedspapirer.

Billedskøn opgang

Det var uhyre vigtigt med præcision på opgaven, for de billeder vi skulle hænge op ville hurtigt afsløre, hvis vi ikke var super præcise. De fem billeder formede tilsammen en skorsten, og det ville være enormt uheldigt, hvis skorstenen endte med at få et ”knæk”, når billederne først hang på væggen.

Ophængningen af billederne var ikke den mest udfordrende type opgave vi kommer ud for i vores arbejdsgang, fordi der ikke skal bruges kompliceret rebsystem og helt manuelle opgaver som denne, ofte er meget simple.

Men det var alligevel en opgave, vi blev nødt til at være meget omhyggelige med, fordi billederne skulle hænge lige i hjertet af bygningen og kan ses hver eneste gang, man bevæger sig op og ned i opgangen.

Vi klarede opgaven på en halv dag og havde en meget tilfreds kunde plus en rigtig flot skorsten.