Alfa Dysten (2020)

Vi deltog i Super Dysten, hvor formålet var at samle penge ind til et helt nyt børnehospice, som i dag ligger på Djursland.

Indsamlingen løb over 14 dage, og i Sky-Work satte vi os et mål om at nå 200.000 kr.

Vi var nødsaget til at trække på alle ressourcer for at nå dette mål, og derfor havde vi bl.a. Michelle Vesterby & Jacob Risgaard med i reb på en høj, høj bygning for at indsamle penge. Det lykkedes os lige på målstregen at samle 208.895 kr. ind. Det kunne kun lade sig gøre, fordi vi har de mest fantastiske mennesker omkring os. Stort tak til alle der støttede!