Sky-Work medarbejder på tagopgave
Sky-Work

Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet svarene på de oftest stillede spørgsmål.
Bliv klogere på sikkerhed, Rope Access som adgangsmetode og meget mere.

Kontakt os

Vi får mange af de samme spørgsmål — både fra boligejere der overvejer en tagreparation og fra driftschefer der skal vælge en leverandør til porteføljen. Her er de hyppigste samlet. Står dit spørgsmål ikke på listen, ringer du bare: +45 91 91 91 58.
Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Rope Access egentlig?

Rope Access — eller arbejde i reb — er en metode, hvor uddannede erhvervsklatrere udfører arbejde i højden ved hjælp af to uafhængige reb i stedet for stillads eller lift. Metoden bruges i dag verden over til alt fra facadearbejde til offshore-inspektion. Hos Sky-Work er alle håndværkere certificeret.

Er det sikkert at arbejde i reb?

Ja, Rope Access er en af de sikreste former for højdearbejde der findes — målt på ulykkesstatistik ligger metoden markant bedre end både stillads og lift. Grunden er at håndværkerne er uddannede i netop højdearbejde, og har en anseelig mængde viden om at bevæge sig i højderne. Hos os gennemgår vi naturligvis systematisk alt udstyr.

Sky-Work medarbejder i reb

Hvad koster det?

Det kommer an på opgaven, men udgangspunktet er enkelt: fordi vi sparer stillads, lift og tid, er Rope Access typisk billigere end traditionelle løsninger på små og mellemstore opgaver. Ring på +45 91 91 91 58, så giver vi i langt de fleste tilfælde en pris direkte på telefonen eller ud fra et par fotos af opgaven.

Kan I klare min opgave uden stillads?

Hvis opgaven kan tilgås fra tag, facade eller en anden forankringsmulighed, så kan vi langt oftest løse den med Rope Access i stedet for stillads. Vi kommer gerne ud og kigger — eller I sender et billede — og så svarer vi ærligt om metoden passer til jeres opgave, eller om noget andet vil være bedre.

Hvor hurtigt kan I være der?

For private opgaver kan vi typisk være på plads inden for 1–2 uger fra aftale — akutte sager (fx efter storm) prioriteres. Erhvervsopgaver planlægger vi i samarbejde med jer, og drone-inspektion kan ofte gennemføres inden for få arbejdsdage.

Er I forsikrede?

Ja, Sky-Work er fuldt forsikret med både erhvervsansvarsforsikring og projektansvarsforsikring.
Til erhvervsprojekter leverer vi standard KS-dokumentation* inden opstart.
*KS-dokumentation: Kvalitetssikring, der består i dokumenteret arbejde, samt før og efter billeder

Hvorfor anbefaler I ofte at starte med en drone-inspektion?

Fordi det sparer begge parter tid og penge. Med drone får vi hurtigt et præcist billede af ejendommens tilstand, og I får en rapport I kan bruge direkte — til bestyrelse, forsikring eller som grundlag for et tilbud. På større erhvervsopgaver er drone-inspektion det bedste fundament for en realistisk budgetlægning og færre overraskelser undervejs.

Sky-Work medarbejdere ser ud over København

Brug for dokumentation først? Sky-Drone inspicerer med drone

Sky-Work udbedrer — men før vi går i gang, skal skaden dokumenteres. Vores søsterselskab Sky-Drone inspicerer tage og facader med drone og leverer en interaktiv tilstandsrapport. Samme organisation, ét kontaktpunkt.

Beregn inspektionspris Læs mere om Sky-Drone

Kontakt os

Du kan altid komme i direkte kontakt med os via telefon, eller du kan skrive til os via email, hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker et uforpligtende tilbud.

Se vores fulde kontaktliste her Send din besked