Vi lever af at udføre opgaver i højden, hvor langt de fleste må give fortabt. Som professionelle erhvervsklatrere er der stort set ikke noget, vi ikke kan klare, hvilket en netop overstået opgave er et godt eksempel på.
Vi blev kontaktet af CAVI i foråret vedrørende en lysinstallation i Væksthuset i Forstbotanisk Have i Aarhus. Igennem sommeren havde vi adskillige møder. Her blev beslag til lamperne samt sikkerheden under montagen gennemtænkt – hvilket altid er vores allerhøjeste prioritet. Det var godt at mærke, hvordan to virksomheder med to helt forskellige specialer kan arbejde sammen samt hvilke arbejdsflader, der overlapper hinanden.
Selve opgaven bestod af flere elementer:
Den første store opgave bestod i at akklimatisere og vænne sig til det indvendige klima. Væksthusets dome har en temperatur på ca. 25 grader ved jorden – og så bliver det bare varmere og varmere, som man stiger til vejrs. Oveni hatten er der en luftfugtighed på op mod 85% hele tiden. Heldigvis var der en god stemning og en masse måben blandt gæsterne i Væksthuset, som så til, mens vi monterede de 220 lamper oppe under taget.
Når man hyrer erhvervsklatrer, der kommer helt ud i alle krogene på bygningen, kan det ikke undgås, at der opdages noget ekstra arbejde. Det ser vi som en fordel for vores kunder, da vi ser ting, som ingen andre kan se. Og når man har et hold, der kan tage hånd om alle opgaver, er det let at komme med en hurtig og god løsning på alle problemerne.
Det er motiverende at mærke energien på drengene, når der præsenterer sig en lidt mere usædvanlig opgave som denne. En, der involverer noget mere teknisk klatring. Opgaven blev løst på 2,5 dag, og det hele lyser, som det skal endnu.
Vi glæder os til december, når vi skal fjerne alle lamperne igen. De kunne desværre ikke få lov at være permanente.