Når vejret sætter dagsordenen: Rope Access på ikonisk fyrtårn
Når man arbejder med Rope Access, er to arbejdsdage sjældent ens. Denne skiller sig dog alligevel ud.
For nyligt fik vi en opgave på den jyske vestkyst. Henvendelsen kom fra museet bag Lyngvig Fyr, Ringkøbing Fjord Museer. De søgte en skånsom og effektiv løsning til vedligeholdelsen af det ikoniske fyrtårn fra 1906. Vores svar var som altid klart: Selvfølgelig kunne vi hjælpe.
Fyret står med vand på begge sider, midt imellem Vesterhavet og Ringkøbing fjord, hvilket gør murværket ret udsat for vejr og vind. Opgaven bestod i vedligehold af det 38 meter høje tårn, herunder algebehandling, murreparationer og til sidst malearbejde. Med en placering helt ude ved kysten i det åbne landskab, sætter vejret dagsordenen, og længden af arbejdsopgaven er helt op til naturen.
Fokus på sikkerhed i råt vestkystvejr
At arbejde i højden på en lokation som denne, handler i høj grad om at mestre elementerne, og på den jyske vestkyst afhænger udførelsen af arbejdet 100% af vejret. Når vejrvinduet tillod det, rykkede vores erhvervsklatrere ud på fyrtårnet med det nødvendige værktøj og materialer spændt forsvarligt fast.
Vi etablerede sikre ankerpunkter og rebopsætninger for at skabe en stabil og skånsom arbejdsplatform, der tog maksimalt hensyn til tårnets murer- og malerværk, uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Det var en helt særlig oplevelse at stille vores faglige ekspertise til rådighed for bevarelsen af et stykke dansk kulturhistorie. Både fordi det er fagligt udfordrende at rigge til på et fyrtårn, men også fordi vi er med til at sikre at fyret står skarpt og klar til at modtage besøgende og guide søfarende sikkert langs vestkysten.
Står du med en håndværksopgave i højden på et svært tilgængeligt sted, så tøv ikke med at række ud. Vi kan helt sikkert hjælpe dig!
Kontakt os