Rejse til Dubai (2021)

Vores afdeling i Dubai ligger selvsagt meget langt væk fra Danmark, men afdelingens koncept er det samme som her i Danmark, og derfor drives den med nogle danske medarbejdere og danske værdier. Dubaiafdelingen havde fx et ønske om at sælge en tur, hvor man som rejsende havde mulighed for at komme og besøge afdelingen i Dubai og få en unik oplevelse med 8 af sine venner – altså en oplevelse, som man ikke ellers kan købe som turist dernede. Det lykkedes at sælge denne tur til en pris på 100.000 kr.! En pris hvor alle pengene gik til CoolUnited. Dette er et bevis på, at vi i Sky-Work – hvadend vi taler om vores afdeling i Dubai eller Danmark – sætter stor pris og ære i at kunne hjælpe børn og deres familier, hvis hverdag ikke er så let.

Vi glæder os til at byde de 8 rejsende velkommen og vise dem, hvordan vi arbejder for, at folk skal have bedre arbejdsvilkår og ikke mindst meget mere arbejdsglæde.