Men det med at arbejde i højderne og finde en løsning på enhver udfordring er jo netop det, vi er specialiseret i. Opgaven var indledningsvist planlagt med en gondollift, der opstilles på taget, men efter en sammenligning af løsningsmetoderne stod det klart, at en løsning med Sky-Work klart var den bedste på alle ledder og kanter. På den tid, der var afsat til at flytte liften rundt på taget imellem arbejdsområderne, mente vi hos Sky-Work, at vi nemt kunne montere 200 glas, hvilket også viste sig at være tilfældet.
Når man løser en opgave af denne størrelse, er fleksibilitet en stor fordel. Det er netop en af fordelene ved at vælge erhvervsklatring. Det giver næsten sig selv. Jo mindre særligt udstyr, der skal til, for at opgaven kan finde sted, jo nemmere er det at planlægge, så det passer bedst muligt.
Opgaven blev løst af et yderst erfarent og kompetent sjak på fem mand. En bundmand og fire klatrere i to hold. Klatrerne skulle afmontere et glas og sende det ned med glassuget. Som kran anvendte vi en særlig anordning, der er beregnet til klatrearbejde. Når glasset kom ned til jorden, overtog bundmanden styringen. Her blev det gamle glas stillet til en side, og det nye glas ansuget og sendt op, hvor det blev monteret. Opgaven blev løst uden behov for manuelt at løfte nogle af glassene, da glassuget frit kunne bevæge sig i området med glas.