Parkhus projektet er et fint projekt, der viser bredden i vores arbejde.
Her startede vi et samarbejde med arkitekten og entreprenøren i form af at lave en vedligeholdelsesløsning, som man i fremtiden skal bruge til at drift bygningen uden brug af lifte eller stillads. Løsning skulle integreres i bygningen, så den blev mindst synlig. Det tætte samarbejde gjorde at entreprenøren fik øjnene op for at man kunne løse opgaver under byggeprocessen mere fordelagtigt, eftersom man kan optimere nogle processer ved ikke at skulle have store og tunge lifte til at køre rundt på byggepladsen. Her hjalp vi også andre underentreprenører med mindre opgaver, såsom murerarbejde, solbænke og til sidst slutrengøring af vinduerne. Efterfølgende kan bygningen her vedligeholdes med Rope Access og derved sikres en næsten CO2 neutral vedligeholdelsesløsning til fremtiden.
Du kan læse interview med entreprenøren her